• DK
    • NL
    • EN
    • DE
    • IS
    • NO
    • SE
 

Combi-Camp: Dansk teltvogn siden 1963

Posted on 2 September 2014

Combi-Camp har igennem årtier været blandt danskernes foretrukne teltvogne. Dens funktionalitet, geniale design og anvendelighed giver den klare fordele frem for andre mærker.

En Combi-Camp kan slås op på under 5 minutter. Den har fast gulv i soveafdelingen, og den faste del kan slås op uden brug af pløkker. Det er bl.a. disse egenskaber sammen med den danske kvalitet, der gør Combi-Camp til en af markedets mest populære teltvogne.

Et lille stykke dansk industrihistorie

Det hele startede i 1962 hvor dyrlægen i Asnæs Ove Buttenschøn kontaktede fabrikant L.P. Klausen. Ove Buttenschøn havde patent på en teltvogn, nemlig Combi-Camp. Det eneste han manglede var et firma til at sy teltet til vognen. I 1963 overtog L.P. Klausen rettighederne til at producere Combi-Camp. Successen var næsten hjemme fra starten af, og produktionen var på over 6000 enheder om året.

Combi-Camp reklame fra 1963

Combi-Camp voksende hurtigt og blev mere og mere populær, og i 1969 blev Combi-Camp A/S med Inger og Laurits Klausen som eneaktionærer stiftet.

Pga. 70´ernes økonomiske nedtur stagnerede salget af teltvogne, og i 1980 solgte L.P. Klausen Combi-Camp A/S til Henrik Rasmussens virksomhed Scan Camp i Egebjerg ved Nykøbing Sj.. Scan Camp er stadig i familiens eje, og Henriks søn Michael er nu direktør for fabrikken.

Nye Combi-Camps klar til levering

For at fastholde fremgangen, solgte Scan Camp i 2010 salgsrettighederne på Combi-Camp til hollandske Aart Cook Adventure BV. Det hollandske firma skulle stå for selve salget af teltvognen og for produktionen af teltdugen. Aart Cook er stærke i produktion af telte, produktudvikling og salg, og har mange års erfaring med teltvogne og lignede produkter.

Combi-Camp er bl.a. kendt for deres fine køkkener. Her står en stribe klar til montering.

Combi-Camp er bl.a. kendt for deres fine køkkener. Her står en stribe klar til montering.

Her er man med at samle selve vogndelen. Bemærk det store opbevaringsrum i bunden af vognen
Vogndelen produceres stadig hos Scan Camp i Egebjerg, og netop ved at ved at indgå et samarbejde med Aart Cook Adventure BV kunne Scan Camp fastholde Combi-Camp som et anerkendt, dansk kvalitetsprodukt.

Combi-Camp fremstilles på en moderne virksomhed. Her vendes en Combi-Camp for at få monteret undervognen

Fremtiden ser lys ud

Danskernes ferievaner er ved at ændre sig. Flere og flere fravælger pakkerejser, og søger i stigende grad individuelle rejseformer. Og netop det understøtter Combi-Camp til fulde.

Man kan få en Combi-Camp med næsten over alt. Den er let at håndtere og stille op. Og selv små, økonomiske biler kan trække den uden problemer. Det giver en frihed og mulighed for individuelle og afvekslende ferier.

Med en Combi-Camp kan man campere på selv øde og utilgængelige steder

De ændrede ferietrends kan man tydeligt mærke hos Combi-Camp. Et stigende salg både i Danmark og i udlandet gør, at der produceres på højtryk hos Scan Camp i Egebjerg. Det sikrer arbejdspladser og bevarer Combi-Camp som et dansk kvalitetsprodukt.