Om Combi-Camp
Køb en Combi-Camp, og du vil få luksuscamping uden alle ulemperne ved en campingvogn. Du får en komfortabel seng på størrelse med den derhjemme, i en myggefri sengeafdeling. Køkkenet er altid lige ved hånden. Uden problemer kan man på rejsen tage frokosten direkte fra køleboksen. På campingpladsen er der alting man skal bruge for at lave fantastisk mad lige ved hånden, med masser af arbejdsplads i køkkenet og i god arbejdshøjde. Selv forteltet er nemt at have med at gøre. Det leveres med teleskopstænger, og er sat op på få minutter.
Og så til selve opstillingen! Når du skal placere en campingvogn, kan det være svært at bevare overblikket over vognens placering, eller hvilken kraft der skal til for at placere vognen lige der hvor du vil have den. En mover kan være en løsning, en Combi-Camp er en anden og bedre løsning. Du kan nemt skubbe den på plads – på egen hånd om nødvendigt. Låget på traileren åbnes for bliver til fast gulv i den telt-del der foldes ud samtidigt med gulvet. Så er du på plads. Hvilken campingvogn kan slå det? Ingen.
I en Combi-Camp, kan bagagen opbevares under sengene eller oven på Combi-Campen, sammen med stole, cykler, både eller surfboards.
Fordi teltvognen er så lav når den er pakket sammen, har du et uforstyrret udsyn bagud når du kører med din Combi-Camp. På grund af Combi-Campens lave vægt er den også mere håndterbar på vejen og du mærker ikke du har den på krogen. Dette gør rejsen mere sikker og afslappet. En ferie handler jo om at slappe af – ikke arbejde og bekymre sig.